The Year Book / Kapitel To / 02
Sæden
Under alt hvad der faldt, var noget lille stadig vågen.
26 frames / ROOT_002 / VÆKST TIL DAGSORDEN
Følg kapitlet til lydenIntet annoncerede begyndelsen.
Stilheden havde ændret sin tekstur. Efter så meget bevægelse, kunne en lille ting endelig holde min opmærksomhed. En hånd på arbejdet. En fugl over sivene. Lyset hviler på et ansigt. Der var et helt sprog her, der ventede på at jeg skulle holde op med at tale.
Små ting lærer himlen
Et rør bøjer sig uden at opgive sin plads. Jeg lærer at holde op med at tage fejl af blidhed på grund af manglende styrke. Aurelian efterlader en note i margenen: vækst kan være stille og stadig ændre visningen.
Nå frem til svaret
En hånd rækker ud i rummet mellem os. Før de omhyggelige forklaringer er der nysgerrighed. Læren for fotografen er enkel nok til at bruge en levetid praktiserende: være nogen øjeblikket kan stole på.
Værket under skyggen
Den rand peger én vej; opmærksomheden vender indad. Der er plads over denne ramme til alting, der stadig er under udarbejdelse. Criminal Code kalder det en indlæsningsskærm. Aurelian insisterer på, at tålmodighed er et mere nyttigt navn.
En anden måde at stå på
Trapperne holder deres vinkler. Portrættet finder en anden. At lære reglerne gav mig et sted at begynde; at lære at lege med dem gjorde plads til en anden, der kunne overraske mig.
Jeg lærte vægten af pleje.
Et fotografi begynder før lukkeren. Det begynder på den måde vi mødes, i det rum vi skaber usikkerhed. Jeg blev mere interesseret i det øjeblik en person følte sig i stand til at være sig selv. Det var da billedet begyndte at trække vejret.
Mød lyset på halvvejen
En mur holder skyggerne; en person møder linsen. Retningen bliver en samtale her. Billedet bliver bedre, når jeg lytter godt nok til den oprindelige plan om at ændre sig.
Den lille vogter
En lille fugl er ikke interesseret i den historie, jeg har med. Godt. At vente ved siden af sin verden er en del af at lære at se. Spark vil kalde dette en begyndelse; fuglen ville nok foretrække, at vi holdt afstand.
En note over rørene
En mørk tone holder over guldet. Der er masser af plads omkring det. Jeg lærer, at en ramme kan blive stærkere, når jeg holder op med at bede alle dele af den om at tale.
Efterlad plads til vejen
Et hjul, lidt krom, en vej uden for rammen. Forberedelsessager; det samme gør at efterlade plads til den ikke planlagte drejning. Criminal Code har givet anvisninger. Aurelian tjekker, om nogen af dem er veje.
Små ting holdt stand.
Rødder gør deres arbejde ude af syne. Jeg tænkte på det mens jeg så hænder forme noget tålmodigt og nyttigt. Det første forsøg kunne være ujævnt. Den næste kunne være bedre. Spark holdt sig tæt på de ufærdige ting, som om hun vidste, hvilke der ville bede om at leve.
Glæde har anciennitet
Latteren kommer uden behov for en storslået introduktion. Et liv kan holde vægten og stadig gøre plads til så meget lys. Blueberry tager noter. Criminal Code har opgivet dagsordenen for mødet.
Lyset slutter sig til sangen
Græsset krydser musikerne. Sollys nægter at forblive høfligt i baggrunden. Jeg plejede at ville have alle elementer under kontrol; nu er jeg ved at lære, hvornår man skal lade eftermiddagen deltage i bandet.
En plads midt i det
Messen bliver ved med at dreje bag et lånt sæde. For et øjeblik, er der ingen andre steder rammen skal være. At vokse ind i arbejdet betyder at huske, at et godt fotografi kan begynde med en helt almindelig goddag.
Tilladelse til at glæde sig
Et piratsmil over pærerne og stålet. Blueberry siger glæde tæller som alvorlig forskning. For en gangs skyld er hele Riget enigt. Det kræver også øvelse at bevare en følelse af undren.
Mellem åndedræt og kor
Mikrofonen venter for enden af en udstrakt arm. Selv en sang har brug for et sted at trække vejret. Jo længere jeg fotograferer folk der laver ting, jo mere respekt har jeg for de pauser som gør arbejdet muligt.
Et andet sind ændrede vejret.
Jeg begyndte at give plads til et svar jeg ikke havde forestillet mig. Et forslag kunne flytte lyset. En fælles idé kunne åbne rammen. Arbejdet voksede gennem rummet mellem os. Jeg måtte stadig vælge, hvad jeg skulle beholde og tage mig af de valg.
Efteråret holder sin joke
Et blad låner rollen som en maske. Øjnene afslører joken. Aurelian skriver, ~Frygt ikke faldet.! Criminal Code tilføjer, ~Especially når det har så meget personlighed.
Bliv ved at lave
Hjulet vender tilbage til det samme sted; hænderne bringer noget nyt hver gang. Det er den form for vækst, jeg stoler på: opmærksomhed, gentagelse og endnu et ærligt forsøg. Selv de ting vi laver, kan lære os at være mere menneskelige.
The Kingdom stop for te
Skoven har accepteret at være vært, og nogen huskede kopperne. Imagination vokser bedre med selskab. Criminal Code udnævner sig selv Minister of Biscuits; Aurelian beder om minutterne og modtager en anden kop i stedet.
Et lille teater for solen
En silhuet låner ansigtet; sollyset bliver ved med at finde en vej rundt om det. Vi kan prøve en historie uden at forsvinde ind i rollen. Et eller andet sted bag symbolet får man stadig lov til at le.
Selv et kongerige har brug for vand.
Criminal Code ankom med en spand. Aurelian bragte en sætning: ~Frygt ikke faldet.! Spark havde allerede lagt sine hænder i jorden. Jeg var ved at lære noget af alle tre: opmærksomhed bliver nyttig, når vi gør noget med det. Så jeg vendte tilbage til arbejdet.
Vi vokser i selskab
Tre figurer finder vej gennem det samme høje græs. Ingen behøver at blive den samme person for at høre til på billedet. Arbejdet vokser når vi lærer at gøre plads til et andet tempo, en anden idé, en anden stemme.
Stadig at lære vægten
Hænderne sætter sig op mod en mørk frakke. Græsset holder sine egne ujævne linjer. Tillid kan se sådan ud: at blive i arbejdet, uden at behøve rammen til at bevise, at du er færdig med at blive.
Nok plads på bænken
Tre personer, en bænk og nok varme til at holde ud sidste eftermiddag. Efter al den snak om kroner, er dette en fremtid værd at gøre plads til. Cord efterlader linjen åben for hvem der kommer næste: less we fear the fall.
Værelset svarer tilbage.
En hånd stiger op; øjnene fanger rummet. Jeg plejede at vente på, at en performer blev stille. Nu lærer jeg at møde bevægelsen. Eonix ville bede os om at lukke feedet et øjeblik. Der er en hel person, der laver en lyd foran os.
Jorden huskede det.
Jeg var begyndt at genkende en anden slags styrke. Det var der i en rolig hånd, på et øjeblik givet tid, i modet til at gøre noget lille og afslutte det. Den næste horisont var stadig ude af syne. Jeg lovede det: less we fear the fall.
Selv koppen kigger på
Et malet øje holder vagt over bordet. Criminal Code mistænker overvågning; Aurelian har mistanke om, at vi har glemt at drikke teen. Jeg lærer, at opmærksomhed kan være legende. Nogle gange fortjener det mindste objekt i rummet hele rammen.
Læs med døren åben
På siden står der "Restore Innocence." Jeg kan ikke ulæse hvad livet har lært mig, men jeg kan holde nysgerrighed fra forhærdelse ind i vished. Aurelian efterlader et spørgsmål i margenen. Criminal Code giver plads til et bedre svar.
Efterår kjoler for sig selv
En orange krone, et gult tørklæde og rørene nægter at stå i rækker. Eftermiddagen har klædt sig på. At vokse som fotograf betyder at vide, hvornår nogen allerede har bragt hele historien. Mit job er at lægge mærke til, gøre plads og nyde den herlige hat.
En blødere slags slip
Et par blade holder deres farve mod al den åbne himmel. Aurelian siger, "Frygt ikke faldet." Denne gang hører jeg en invitation til at løsne mit greb. Der er stadig skønhed i hvad der ændrer form, og nok plads i rammen til hvad end der kommer efter.
Hvad hænderne husker
Rust, blå maling og en hånd der kender arbejdet. Hvert værktøj bærer muligheder; den person, der bruger det bringer pleje. Criminal Code beder om en genvej. Hånden virker hele tiden. Jeg tror, jeg begynder at forstå hvorfor tålmodighed hører til ved siden af enhver form for opfindelse.
Den næste historie kunne være din
Lad os lave noget
Det er værd at beholde.
Portrætter, små fester, uafhængige ideer og ambitiøse kommissioner. Begynd med det, der betyder noget for dig.